Little World - hvad drømmer du om?
Drøm dig langt ud i rummet, højt oppe på den store teaterscene eller dybt inde i den grønne skov. Med den nye tapetkollektion ”Little World” er alting muligt.
”Jeg ønsker at tage jer med til en verden fuld af farver, drømme og det umulige”.
Sådan siger Dominika Cierplikowska, designeren bag den nye børnetapetkollektion Little World fra Fiona.
Med kollektionen illustreres den eventyrlige og uskyldige verden, som børn oplever den – hvor virkelighed og fantasi smelter sammen.
Børneværelse med stil
Slut med børneværelser, som ikke passer til stilen i resten af hjemmet.
Tapeterne er stilfulde med deres afdæmpede farver. Og kombinationen med de klassiske møbler og legetøj skaber nogle æstetisk flotte børneværelser, som inspirerer både børn og voksne.
Naturen som inspiration
Dominika selv er vokset op i tæt kontakt med naturen, og hendes illustrationer er derfor ofte inspireret af dyremotiver og naturlige farver.
Hendes personlighed og fantasi skinner igennem i hver en blyantstreg på de mange illustrationer.
Slip dit indre barn løs
Med kollektionen udfordrer Dominika os voksne til at genfinde vores indre barn og slippe fantasien løs i børneværelset.
Med ”Little World”-kollektionen inviteres du med indenfor i en eventyrlig verden, hvor alt er muligt.
Tapeterne forhandles i Flügger farver butikkerne.