Farveinspiration: Maling af en enkelt væg

Ved at male én eller flere vægge i en anden farve kan du give din bolig et personligt præg - Uanset om du er nybegynder, erfaren eller ekspert i forhold til farver i hjemmet.

Nybegynder

Er det første gang, du overvejer andet end hvid på dine vægge? Har du ingen eller lidt erfaring med farvesammensætning og boligindretning? Så er én enkelt farvet væg i stuen eller på soveværelset måske den rigtige start, hvis du ønsker at invitere flere farver ind i dit hjem.

Se vores farvekort her.

Med en farve på en enkelt væg kan du let ændre rummets udtryk og skabe en langt mere personlig bolig.

Når du skal vælge, hvilken farve du ønsker i rummet, er det vigtigt at overveje, hvilke andre genstande du ønsker at fremhæve. 

Har du et aflangt rum vil en farve på fx en kort endevæg få rummet til at virke mere kvadratisk og harmonisk.

Erfaren:

Er du glad for farver i dit hjem og ved nøjagtig, hvilke farver der går godt sammen? Så er én farvet væg måske ikke nok.

Vælger du at male 2 eller flere vægge, kræver det en større forståelse af, hvilke farver der fungerer sammen - også i forhold til interiør.

Hjælp til valg af vægmaling

For at skabe en flot effekt kan du eksempelvis male to vægge overfor hinanden i en mørk tone. Det er især gavnligt, hvis du har et meget bredt rum, da de mørke farver trækker rummet sammen, så det synes mere harmonisk.

Skal du farvelægge flere vægge i hjemmet, kan du med fordel lave en farvepalet, så du på forhånd har valgt farver, der fungerer godt sammen.

Et godt råd kan være at male al træværk i din bolig i en neutral farve – så er træværket med til at skabe en ”rød tråd” i boligen, selvom du har forskellige farver i dine rum.

Ekspert:

Har du helt styr på farver og boligindretning? Så er du måske klar til at eksperimentere for at finde et helt unikt udtryk til din bolig.

Eksempelvis kan du male hele dit rum (vægge, loft, vinduer, døre og evt. gulv) i samme farve. Det giver en fantastisk ro i rummet, men stiller samtidig store krav til interiør samt til farvesætningen i resten af boligen i forhold til at skabe et sammenhængende og harmonisk hjem.

Tapet er en anden mulighed, som giver et særligt personligt touch til boligen. Beklæd en enkelt væg eller et helt rum med tapet, som komplementerer din farvepalet i resten af boligen. Det kan være en svær øvelse – men gøres det korrekt får du til gengæld en unik bolig, der med garanti vil skabe misundelse hos dine gæster.

Se hele vores tapetsortiment her.

Husk, du altid kan få vejledning om farver i din lokale Flügger farver.

Her finder du nyheder og information fra Flügger

Tips & Tricks

Kanter

Brug en pensel langs kanterne og en lille rulle bagefter så tæt på kanten som muligt for at mindske den synlige penselstruktur.

Tips & Tricks

Vådt i vådt

Mal altid én væg af gangen, så du hele tiden ruller en bane oveni forrige bane, mens den er våd – det kaldes at male vådt i vådt. På den måde undgår du striber i malingen i dit færdige resultat.

Farveinspiration

Antracitgrå: Mørkegrå farve til hjemmet

Antracit er den perfekte mørkegrå farve til hjemmet. Ikke så delikat og sart som hvid, knap så hård og opslugende som sort.

INDEFARVER

Tidens populære farver

Med "Tidens farver" fra vores nye indendørs farvekort giver vi vores bud på 20 helt unikke farver til hjemmet..
Grønne farver

FARVEINSPIRATION

Grønne farver

De fleste grønne farver står flot til både mørke og lyse træsorter samt metaller som kobber, messing og stål.

Videoguide

Mal væg og loft: Sådan gør du

Få gode tips til malerteknik og -proces i vores video her.