Six Senses - en tapetkollektion for sanserne

Vores nye mønstrede tapetkollektion spænder bredt og vil tiltale alle med et kreativt gen. 6 mønstre i 6 forskellige kulører som appellerer til sanserne – det er Six Senses.

Lidt om kollektionen

Kollektionen består af 36 iøjnefaldende tapeter, som er delt op i 6 mønstre med 6 forskellige kulører - fra det neutrale til det markante. De 6 mønstre er delt ind i følgende serier, som hedder: Illusion, Aroma, Jazzy, Softness, Soundless og Infinity.

Forelsker du dig i et mønster findes det i 6 forskellige kulører, så du er sikker på at finde det tapet, som passer lige til din indretningsstil.

Kollektionens 6 mønstre

Kollektionens 6 mønstre

Markante mønstre 

Tapeterne i Six Senses er perfekte i private hjem såvel som kontorer, butikker og hoteller.

Kollektionen har større mønstre og mere markante farver end tidligere kollektioner. Det betyder, at tapeterne fungerer perfekt som endevægsdekoration i rum med brede vægge og højt til loftet.

Tapeterne vil være en perfekt tilføjelse i den moderne bolig, som mangler lidt kant, men kan også bruges til at skabe et clash mellem det klassiske og moderne.

Skabernes favoritter

Skaberne bag Six Senses; designer Maciej Wojcicki, ejer af Flügger Ulf Schnack og produktmanager i Flügger Anne Mette Jacobsen, er hver især blevet bedt om at udvælge deres 3 personlige favoritter i kollektionen. De 9 udvalgte tapeter kan ses her.

En kombination af teknik og sjæl

Der er arbejdet intensivt med flere forskellige teknikker og effekter, som adskiller sig fra andre tapetkollektioner. 

Designeren bag kollektionen, Maciej Wojcicki, fortæller her mere om teknikker og effekter i kollektionen:

"På visse af tapeterne er der brugt en form for rå sandkorn, som giver tapetet en 3D-ligende effekt, mens der i andre arbejdes med fx glimmer samt metal-, guld- og sølveffekter" - forklarer Maciej.

"De teknikker og effekter vi har brugt i mønstrene gør, at de opleves meget forskellige alt efter, hvor lysindfaldet kommer fra. Eksempelvis betyder glimmer-effekten i nogle tapeter, at lyset reflekteres forskelligt, hvilket skaber et meget levende tapet" - slutter han.

I produktionen af Six Senses er der arbejdet intenst med skygger og toner i tapeterne. Det tilfører en ekstra dimension af dybde og sanselighed til kollektionen, og når du betragter tapeterne ét for ét, mærker du virkelig håndværket og engagementet bag.

Oplev hele kollektionen i din lokale Flügger farver.

Flere artikler

Tips & Tricks

Matte farver

Mørke farver er mere sarte på matte overflader. I rum med meget ’trafik’ kan du hurtigt få skinnende områder på væggen, hvis du har valgt en mat maling i en mørk farve. For at komme udenom det problem, kan du vælge en maling med en højere glans, altså som er mere blank, til de mere trafikerede områder som fx en gang eller entre.

Tips & Tricks

Spartling

Hvis du spartler små huller, kan du tørre efter med en våd klud, så du undgår at slibe, når spartelmassen er tør.

Fiona heritage – klassisk tapet fra Fionas egne arkiver

Fiona heritage er de mest toneangivende og smukke klassiske tapeter fra vores arkiver. De er alle inspireret fra diverse kunsthistoriske perioder – fra Rokoko til Art Noveau.

Tapet

Nordic Compositions

I Nordic Compositions finder du tapeter, som er botaniske, og tapeter som er industrielle. De detaljerige og de simple. De bløde og de rå. De lyse og de mørke.

TAPET

Nordiske tapetstriber til hjemmet

Vores tapetkollektion Stripes@HOME er inspireret af Norden og den lyse, enkle indretningsstil.