Funktionel væg med tavle- og magnetmaling
Med vores tavlemaling kan du skrive direkte på væggen, så pladsen i boligen udnyttes optimalt. Prøv også vores magnetmaling, hvor væggen forvandles til en opslagstavle.
Tavlemaling
Mal en tavle direkte på væggen. Vores tavlemaling henvender sig til alle, der ønsker mere kreativ frihed i hjemmet.
Med en opmalet tavle har du ingen bøvl med ophængning, huller i væggene eller tavlestørrelser, der ikke passer dig - for du vælger helt selv størrelsen på tavlen.
Har du maling til overs kan du være kreativ og fx male forsiden af et opbevaringsglas eller en krukke, så du kan skrive på det.
Og hvis du bliver træt af tavlen - uanset hvor den er - kan du altid male den over.
Magnetmaling
Synes du, det ville være hyggeligt med en opslagstavle på væggen til huskesedler, børnenes tegninger og andet godt?
Med vores magnetmaling kan et stykke af køkkenvæggen pludselig blive en smart opslagstavle.
Kombiner evt. tavle- og magnetmaling og få en magnetisk tavle, som du oven i købet kan skrive på.