Fuldspartling: Sådan spartler du din væg
Korrekt spartling af en væg gør det efterfølgende lettere at male. Se hvordan du fuldspartler en væg af fx puds, beton eller gips i vores video.
Sådan spartler du din væg - skridt for skridt
Inden du begynder at spartle din væg, skal du sikre dig, at væggen er renset for løst puds, og at mindre huller er blevet pletspartlet. Du kan efterfølgende rengøre væggen, hvis den er meget beskidt.
- Påfør sandspartel, fx Sandplast LH, med en bred håndspartel 1-2 gange efter behov
- Slib hjørner og kanter med en slibeklods (husk støvmasken)
- Slib den store flade - brug evt. et slibebræt
- Mærk løbende efter med hånden om overfladen er helt glat
- Fej efter for støv på væg, paneler og gulv med en kost
- Påfør forankringsgrunder så den efterfølgende maling vedhæfter optimalt
Medbring evt. billeder af dit projekt til din lokale Flügger farver for personlig vejledning.
Spartle ovenpå væv, filt og savsmuldstapet
Som udgangspunkt anbefaler vi altid at fjerne gammel tapet, inden du spartler. Men du kan godt opnå et fint resultat ved at spartle ovenpå vægbeklædning som fx væv, filt og savsmuldstapet.
Se vores video og tjek selv, om du kan spartle ovenpå din vægbeklædning.
Rullespartle på større overflader
Er der tale om en større væg, kan det være en fordel at rullespartle og dermed spare tid.
Se vores video om rullespartling af væggen her.
God arbejdslyst!