Spartling: Reparer huller i væggen
Tips til spartling: Inden du skal male er det vigtigt, at du pletspartler mindre huller og ujævnheder i væggen. Se hvordan i videoen nedenfor.
Spartling: Sådan reparerer du huller i væggen – skridt for skridt
- Rens væggen for løst puds med fx en spartel og fjern evt. søm og skruer
- Påfør spartelmasse som fx Easy Filler med en spartel
- Træk spartelmassen over hullerne i væggen som vist i videoen – du skal spartle 1-2 gange
- Tør det spartlede område over med en fugtig svamp - det gør det lettere at slibe efterfølgende
- Slib væggen efter og tør den af med en klud
Er væggen meget ujævn, kan det være nødvendigt at fuldspartle - se hvordan du fuldspartler indendørs her.
Valg af spartelmasse
Der er forskel på den spartelmasse, du skal vælge alt efter den type materiale, din væg er lavet af.
I Flügger farver har vi Easy Filler, som bruges til almindelig udbedring og reparation af revner, sprækker og mindre huller i fx puds, beton, gips og træ.
Er din væg lavet af træ, kan du med fordel også anvende en acrylspartelmasse til indendørs brug.
Fx er den færdigblandede Flügger acrylspartelmasse hurtigtørrende, giver en meget stærk overflade og kan påføres i et tykt lag uden at revne.
Det skal du bruge
- Spartel eller japanspartelsæt
- Easy Filler
- Svamp
- Klud
Du finder alle de nødvendige produkter til dit malerprojekt i din lokale Flügger farver.
God arbejdslyst!