Renover din slidte facade med moderne maling

Du kan sagtens male med moderne maling på ældre facader, der fx tidligere har været kalkede. Husk blot at respektere din boligs historie og stil.

Respekter din boligs arkitektur

Har du en ældre bolig, som du ønsker at male med moderne maling, bør du respektere dens stil.

For at opnå et originalt udtryk kan du vælge helt matte farver, da de giver næsten samme visuelle effekt som en kalket facade.

Du kan ligeledes overveje at stryge malingen på fremfor at rulle. Det er mere tidskrævende, men giver et mere originalt udtryk.

Lad din facade ånde med diffusionsåben maling

Du kan vælge mellem flere typer af facademaling til din afrensede facade.

Det kan være en fordel at lede efter malinger, der er diffusionsåbne. Når en maling er diffusionsåben, betyder det, at fugten inde i boligen kan trække ud gennem muren. Er malingen ikke diffusionsåben, kan der lettere ophobe sig fugt i muren, som med tiden vil løsne maling og puds.

Moderne, diffusionsåbne facademalinger som fx Facade Universal eller Facade Impredur er ofte ekstremt holdbare og kan modstå ydre påvirkninger som regn og anden fugt.

 

Du kan finde gode tips til maling af murværk i vores videoguide.

Rens og grund!

Maler du med moderne maling direkte ovenpå kalk, risikerer du, at der ophober sig fugt i muren, da kalk udvider sig, når det bliver fugtigt. Det kan sætte gang i afskalninger i det ydre lag maling.

Har der tidligere været kalket, eller er der flere gamle lag maling på din facade, bør du rense den. Det kan du gøre på én af følgende måder:

  • Brug en højtryksrenser med vand
  • Sandblæsning med sand, lava etc.
  • Kemisk fremgangsmåde

Gældende for alle tre metoder er, at der er tale om tekniske behandlinger. Det kan derfor være en god ide at rådføre sig med en professionel.

Vælger du selv at afrense din facade, bør du være yderst forsigtig i din fremgangsmåde, så du ikke ødelægger facaden. Det kan efterfølgende være nødvendigt at pudse dele eller hele facaden op, hvis den er meget slidt.

Når facaden er afrenset, så husk efterfølgende at grunde den ordentligt med fx Facade Primer, så det nye lag maling vedhæfter optimalt.

Har du spørgsmål i forbindelse med renoveringen af din tidligere kalkede facade, så kig ind i din lokale Flügger farver, hvor vi står klar til at hjælpe.

Rigtig god arbejdslyst!

Her finder du nyheder og information fra Flügger

Tips & Tricks

Naboens hus som inspiration

Skæv diskret over til naboens hus og vælg en farve, som harmonerer. Så bliver ikke kun du selv, men alle på vejen glade.

Tips & Tricks

Udgangspunkt til facadefarven

Skal du kun male facaden om? Brug farven på vinduerne som udgangspunkt, og find en farve til facaden, som passer til.

Udefarver

Udefarver

Vi ser det som vores fornemmeste opgave at hjælpe dig med at finde de farver, der passer bedst til dig og dit projekt. Farverne fås i næsten al vores maling og træbeskyttelse.

Videoguide

Reparér og mal dit murværk

Hold øje med din facades maling og generelle tilstand, så du kan nøjes med mindre reparationer. Se hvordan i vores videoguide.

Farveinspiration

Farver til facaden

Få en flot og kreativ facade med blot tre farver. Tænk både facade, sokkel, havemøbler, vinduer etc. med i dit projekt, når der skal bruges maling.

Farveinspiration

Farver til din hoveddør

En grøn, brun eller rød dør? Farven på din hoveddør har stor betydning for husets samlede udtryk.

Rengøring af pudset facade

Sådan rengør du din pudsede facade så den er klar til facademaling.