Ny træbeskyttelse med sølvgråt patina look
Med 08 Wood Tex Patina kan dine kunder med trykimprægneret træ nu også få den eksklusive sølvgrå patinaoverflade, du kender fra dyrt ædeltræ med mange år på bagen – bare meget hurtigere.
Har du kunder, som efterspørger en robust beskyttelse til træterrassen? Og som samtidig ønsker en eksklusiv, sølvgrå patinaoverflade, som man kender det fra ædeltræ efter mange års venten?
08 Wood Tex Patina er en behandling, der efterligner naturens egen forsteningsproces, som det ofte ses på dyrt ædeltræ.
Efter en behandling med 08 Wood Tex Patina får dine kunders træværk ikke bare en flot, sølvgrå patina efter cirka 1 år, men også en overordentlig stærk beskyttelse i op til 10 år.
Sådan gør du
08 Wood Tex Patina er en systembehandling, der består af 2 trin - Patina og Sealer.
Inden du begynder behandlingen, skal du huske at sikre dig, at træet er rent og tørt. Rengør fx med Flügger Terrasserens og lad træet tørre.
Er der tale om helt nyt trykimprægneret træ, så skal du vente i 2-3 måneder med at behandle, da træet ofte indeholder en del væske, som gør, at Patina-behandlingen har svært ved at trænge ind i træet.
Træet behandles 2 gange med 08 Wood Tex Patina med 1 times mellemrum.
4-6 timer efter påføres den dertilhørende 08 Wood Tex Sealer, som beskytter træet i op til 10 år. Denne påføres kun 1 gang og efter ca. 6 timers tørring, kan du gå på terrassen.
Vil du vide mere om produktet, kan du hente en informationsbrochure her eller høre mere i din Flügger butik.