Svanemærket Wood Tex træbeskyttelse – og hvad det betyder for dig
Svanemærket på vores Wood Tex spande er dine kunders garanti for en gennemtestet og holdbar træbeskyttelse, som er blandt de mest miljørigtige i kategorien.
Når du eller dine kunder vælger Flügger Wood Tex træbeskyttelse, så vil I se Svanemærket på størstedelen af produkterne. Men hvad betyder det lille hvid-grønne Svanemærke helt præcist?
Et mere miljørigtigt alternativ
Svanemærket er et kvalitetsstempel, som du bør bruge i dialogen med din kunde.
For at få lov til at bruge Svanemærket på udendørs træbeskyttelse er der nemlig stillet en række strenge krav til produktionen og indholdet af særlige kemikalier i træbeskyttelsen således at miljøet påvirkes mindst muligt.
Der findes også træbeskyttelser på markedet, som er mærket med EUs Miljøblomst. Vi har valgt Svanen til Flügger Wood Tex, fordi det stiller højere krav til dokumentationen af træbeskyttelsens modstandsdygtighed og holdbarhed.
Udendørs træbeskyttelse med Svanen, som fx Wood Tex, er altså blandt de mest miljørigtige alternativer i kategorien udendørs træbeskyttelse.
Også et kvalitetsstempel
Hvad de færreste måske ved er, at Svanemærket også stiller strenge kvalitetskrav til træbeskyttelsens modstandsdygtighed og holdbarhed.
Det betyder, at vores Wood Tex træbeskyttelser med Svanen er blevet grundigt testet og dokumenteret i forhold til at kunne modstå solens UV-stråler, regn og fugt over en lang periode.
Derfor er vi også sikre på at kunne leve op til både dine - og dine kunders - forventninger, når du vælger en Flügger Wood Tex træbeskyttelse mærket med Svanen.